Japanske tekstiler, turkmenske tæpper, kelims og auktion
Arrangementer 2024
Bestyrelsen har torsdag 18. januar planlagt følgende program for foråret 2024.
Temaaften om japanske tekstiler, kalligrafi og andre japanske kunstformer
Torsdag 29. februar 24 klokken 19, bemærk tidspunkt. Strandboulevarden 5, 2100 Ø
Temaaften om japanske tekstiler, kalligrafi og andre japanske kunstformer. Der er fernisering på Japan-udstillingen som Boris arrangerer i samarbejde med vores medlem Stig Andersson, der har rejst meget i Japan. Der bliver foredrag og fremvisning. Te, kaffe og knas. Medlemmerne opfordres til at medbringe tekstiler og anden japansk kunst, som vi kan se. Aftenens tæppe/tekstil vises også.
Japan-udstillingen er i øvrigt åben fra 29. februar til 15 marts onsdag til fredag i galleriets åbningstid kl. 12.30 – 17.30, så alle interesserede har mulighed for at se den.
Entre i døren kr. 50.
Temaaften og udstilling om turkmenske tæpper og tekstiler
Torsdag 21. marts klokken 19, bemærk tidspunkt: Strandboulevarden 5, 2100 Ø.
Temaaften og udstilling om turkmenske tæpper og tekstiler i bredere forstand, så Turkestan er måske den rigtige betegnelse, da også Uzbekistan mv. indgår. Boris og Mads forbereder indlæg, og der bliver masser af turkmenske tæpper mv. at kigge på. Udstillingen i galleriet varer i øvrigt fra 21. marts til 12. april (lukket helligdage). Te, kaffe og knas. Og medlemmerne opfordres til at medbringe tæpper og tekstiler fra turkestan-området.
Entre i døren kr. 50.
Torsdag 25. april kl. 19.30, bemærk tidspunkt.
KELIMS. En aften om antikke kelims, som optakt til den norske tæppehandler Lars Nygaards kommende kelimudstilling på Blåfarveværket udenfor Oslo, hvor han som bekendt sidste år holdt en fantastisk udstilling om Baluch, et emne han holdt foredrag om i Tæppeklubben i efteråret: https://taeppeklubben.dk/foredrag-om-baluch-udstillingen/
Kelim-aftenen holdes ENTEN i vores “gamle” lokale på Strandboulevarden 9 eller i galleriet i nummer 5, nærmere besked følger. Der vil blive vist smukke antikke kelims, også i museums-kvalitet, og medlemmerne opfordre til at medbringe kelims og andre fladvævede tekstiler, som vi kan beundre. Te, kaffe og knas.
Entre i døren kr. 50.
Middag for medlemmerne og auktion
Torsdag 30. maj klokken 18, bemærk tidspunktet.
Årets middag for medlemmerne og AUKTION. Strandboulevarden 5. Vi holdt generalforsamling i april 23, og efter de nye vedtægter holdes GF kun hvert andet år, men i 2024 holder vi alligevel en middag for medlemmerne og den traditionsrige auktion over indleverede tæpper, tekstiler og tæppebøger.
Effekter til auktionen skal indleveres senest sidste weekend før 30. maj i åbningstiden hos Boris, Strandboulevarden 9.
Pris i døren for middag inc. drikkevarer kr. 200,-
Som sædvanligt betaler SÆLGERNE til auktionen 5 % i salær, som går til foreningens arbejde.
Hermed efterårets program for Tæppeklubben (med forbehold for eventuelle ændringer). Sæt kryds i kalenderen til disse spændende arrangementer.
Bemærk at alle arrangementer holdes hos Wiinstedt i Kunstgalleriet Strandboulevarden 5 (altså i den nye afdeling lidt længere nede af gaden):
ICOC og studietur i Tyrkiet
Torsdag 26. september kl. 19.30:
Ivan Sønderholm deltog i den Internationale Konference om Orientalske tæpper i Istanbul 6-8 juni 2024 (ICOC) og var også deltager på en to ugers studierundrejse om tæpper i det vestlige og centrale Tyrkiet. Han vil fortælle og vise billeder fra konferencen og dens udstillinger samt om de mange udstillinger, besøg hos tæppehandlere og indtryk fra rundrejsen. Blandt andet om museumsbesøget på ’Arkas Carpet Collection’ nær Izmir som har den mest imponerende samling af 16-19. århundredes anatolske tæpper.
“Aftenens tæppe” vises også og diskuteres. Tag evt. anatolske tæpper med, som vi kan kigge på!
Entré i døren kr. 50.
Se foredraget (engelsk tekst) med tilhørende billeder på www.jozan.net/lecture-for-the-danish-rug-society-about-icoc-and-turkey-rug-study-tour/
Filmoptagelser fra Lars Nygårds tæpperejser i Iran
Torsdag 31. oktober kl. 19.30
Den norske tæppehandler Lars N. Nygaard, som sidste år besøgte Tæppeklubben og fortalte om sin fantastiske Baluch-udstilling i Norge, kommer igen. Denne gang vil han fortælle og vise unikke filmoptagelser fra sine tæpperejser i Iran. Hermed Lars´egen præsentation:
“Det dreier seg om opptak jeg har gjort under reise med mine agenter, Habib og Sadegh Miri, reisende fra Tehran til Tabriz og besøk i «veiløse» landsbyer i fjellene nord i Azerbaijan. Der kommer vi inn i hjem hos landbybefolkningen og får se prosessen med knytting av tepper til Miris prosjekt. Disse har aldri vært vist noe sted. Det kommer også klipp fra Miris fargeri i Shiraz, hvor de farger med plantefarger, med inngående informasjon.”
Lars Nygaard er p.t. ved at digitalisere sine gamle optagelser, der bliver vist på vores storskærm.
Pga rejseomkostninger mv. koster dette arrangement kr. 150, der betales i døren.
Tæpperne fra Kaukasus
Torsdag 28. november kl. 19.30
Tæpperne fra Kaukasus. Vores medlem Jacob Winther var i sommer på rejse i Georgien og Armenien og besøgte bl.a. i Yeravan Megerian tæppefabrik og museum med mange dejlige tæpper. På Nationalmuseet i Yeravan var han heldig at se en særudstilling af James Tufenkian’s store samling af Kaukasiske tæpper.
Jacobs fotos fra rejsen vises og flere oplægsholdere, bl.a. Boris og formentlig Leif Schneidermann vil fortælle om tæppeproduktionen i Kaukasus og omtale Custard-projektet, hvor den gamle tæppetradition fra Kaukasus er blevet genoplivet.
Aftenens tæppe vises – og medbring gerne kaukasiske tæpper fra egen samling til beundring og diskussion.
Entre i døren: kr. 50
Årets julebazar
Torsdag 19. december kl. 19.00
Årets julebazar med hygge og Boris egen glühwein og juleknas. Medlemmerne stiller op med boder med antikviteter, tæpper og finurligheder, så der er mulighed for at finde en lille julegave. Nærmere info følger om dette – men det bliver ligesom de (mange) tidligere år.
Entre i døren: kr. 50.