Her er en kort oversigt over Tæppeklubbens forårsarrangementer.

Torsdag d. 26. februar i Wiinstedt Tæppegalleri kl. 19.30 “Nomadefestivaler på de østlige græsstepper i Tibet: deres tekstiler, klædedragter og hesteudstyr”.


Denne aften viste vi et foredrag af Cheri Hunter, som er mangeårig rejsende, fotograf og samler samt fungerende præsident og programformand for Textile Museum Associates of Southern California.

Foredraget fokuserede på de østtibetanske græsstepper i Kham og Amdo – afsidesliggende, kulturelt tibetanske regioner, kendetegnet ved snedækkede bjergkæder og vidtstrakte græsningsarealer. I århundreder har de nomadiske samfund her opretholdt en pastoral livsform baseret på fåre- og yakhold.

Ligesom amtsmarkeder eller rodeoer i det amerikanske vesten samledes disse samfund traditionelt til årlige festivaler præget af dans, dragtkonkurrencer og dramatiske opvisninger i ridning. Tibetansk-buddhistiske traditioner, ofte flettet sammen med lokale animistiske og shamanistiske praksisser, har desuden formet en rig kalender af sæsonbestemte ritualer og festligheder. 

Læs mere og se billeder fra arrangementet.

Torsdag d. 26. marts i Wiinstedt Tæppegalleri kl. 19.30 Dansk vævning

På mødet torsdag d. 26. marts beskæftigede vi os med de strømninger, der har været i dansk vævning tidligere og nu.

Torsdag d. 30. april i Wiinstedt Tæppegalleri kl. 19.30 Indonesiske tekstiler og indfarvning af garner

I marts 2026 rejste Boris og Martine til Bali, hvor de under deres besøg rejste omkring for at se, hvad de kunne finde af interessante indonesiske tekstiler.

Nu kan bestyrelsen byde velkommen til forårets 3. arrangement d. 30. april kl. 19.30 i Wiinstedt Tæppegalleri på Strandboulevarden 9, 2100 København Ø. Her vil Boris holde et foredrag på baggrund af deres rejse til Bali, hvor de besøgte forskellige landsbyer på det sydøstlige Bali, som væver ikat-vævninger.

I én af de landsbyer de besøgte, væver de stadigvæk de meget fascinerende dobbelt ikat-vævninger. Boris vil fortælle om nogle af disse smukke og interessante tekstiler og vise billeder fra rejsen.

Fra rejsen har Martine og Boris hjembragt smukke indonesiske tekstiler, som vil blive udstillet til arrangementet.

Alle interesserede er velkomne til vores arrangementer. Deltagelse koster 50,- som man betaler i døren. Der serveres te og kaffe.

Se billeder fra arrangemenet


Torsdag d. 28. maj kl. 18.00 i Wiinstedt Tæppegalleri
. Auktion og middag. Tæppeklubbens sagnomspundne auktion over medlemmernes indleverede tæpper, tekstiler og bøger og en lækker orientalsk middag med vin. Effekter til auktion skal indleveres hos Boris senest lørdag 23. maj i forretningen. Sælger betaler som vanligt 5 % af hammerslaget til foreningens drift. Tilmelding er nødvendig og det koster 250 kr. at deltage.Tilmelding er nødvendig til Boris Zeichner, email boris@zeichner.dk

Se billeder fra arrangementet

Torsdag 24. september 2026 kl. 19.30 i Wiinstedt Tæppegalleri. På mødet snakker vi om hvordan udstillingen i Kunstgalleriet i oktober og november skal forme sig mere praktisk.


Torsdag 29. oktober kl. 19.00 er fernisering i forbindelse med vores udstilling

Nu kigger vi ind i efteråret og kan med glæde invitere jer til fernisering på “Den levende Tæppe- og Tekstiludstilling” torsdag d. 29. oktober 2026 kl. 19.00 i Wiinstedt Kunstgalleri, Strandboulevarden 5, 2100 København Ø. Vi serverer bobler, snacks, the og kaffe til at krydre de mange forskelligartede indtryk med. Prisen for entré på ferniseringsaftenen er kr. 50 som betales i døren.

En gruppe af vores medlemmer præsenterer udvalgte tekstiler og tæpper, som de personligt vil fortælle om og hvad der har inspireret dem til at vælge netop dette særlige stykke kunsthåndværk. Det er fortællinger om oprindelse, håndværk, rejser, møder eller personlige relationer til genstanden, som tilsammen giver os et dybere indblik i både objekterne og samlernes passion.

Det vil blive en aften fyldt med sjove historier og smukke tekstiler og tæpper, som vi kan berige vores sind med.
Selve udstillingen vil være åben for besøgende i Galleriernes åbningstider resten af 2026. Udstillingen er inspireret af Tæppeklubbens svenske søsterklub Pazyryks udstilling sidste år.

 
Torsdag 26. november 2026 kl. 19.30 i Tæppegalleriet. Emnet er indfarvning af garner.

December 2026. Året sluttes naturligvis af med den traditionsrige Julebazar i december.

Vi glæder os til at se jer alle i Tæppeklubben, Selskabet for Orientalsk Tæppekunst.

Bestyrelsen