Norsk udstilling på Blaafarveværket

Lars N. Nygaard, en af Norges mest kendte tæppehandlere, har sammen med en passioneret samler Jan Eskeland, arrangeret en udstilling af Baluch tæpper på Blaafarveværket i Åmot ca. 80 km vest for Oslo. Der vil blive udstillet op imod 200 tæpper som både kommer fra Lars Nygaards samling og fra andres.

‘Iran er en smeltedigel af Azeri, Luri, Kurdi, Bakhtiari, Qashqai, Arab, Afshar, Turkoman and Baluch befolkninger. Denne udstilling er en hæder til de folk der knytter disse vidunderlige tæpper. I sommeren 2021 indså jeg, at jeg i løbet af to år ville have arbejdet i 50 år med orientalske tæpper. En eller anden markering var uundgåelig og i dette øjeblik indså jeg at det skulle være en udstilling om Baluch tæpper’ siger Lars N. Nygaard.

Udstillingen med Baluch tæpper løber fra 13. maj – 24. september 2023 samtidigt med museets hovedudstilling af 70 klassiske malerier udlånt fra Nationalmuseet i Stockholm.

Blaafarveværket er et museum som fortæller den lange historie om den Kongelige Koboltfabrik og også et mødested for at se god kunst, kultur og natur på samme sted. Stedet et et rekreativt tilbud til mange familier og spiller også en stor rolle for regionens turisme.

Lokation og flere oplysninger: Blaafarveværket, Nyfossum, Fossumgata, 3340 Åmot, Norge

Eksempler på Baluch tæpper og poser som vil blive udstillet: