Arrangementer efteråret 2014
Tidligere arrangementer i efteråret 2014:
25. november 2014 besøgte vi et medlem til en “persisk aften”, hvor vi så på islamisk kunst som metalarbejder, iznik porcelæn, keramik mv.
11. november 2014 holdt vi en aften hos Zeichner & Wiinstedt om nomadetæppernes symboler ved Karsten Hartmann og vi så en række smukke nomadetæpper. Aftenens tæppe var et Timuri baluch.
9. oktober 2014 fortalte Boris Zeichner om tæppemarkedet i New York, som han netop havde besøgt, og viste billeder fra bl.a. tæppesamlingen på Metropolitan museet. Karsten Hartmann fortalte om og viste sine nyerhvervelser fra de senere år bl.a. Shahsavan og Qashqai og fortalte om sine mange oplevelser fra tæppeindkøb i Persien/Iran.
14. september: Mød medlemmer af tæppeklubben på Søllerød Loppemarked i Holte stade 49, hvor vi har ryddet lidt ud i samlingerne. Kom og gør et godt køb og få en tæppesnak med medlemmerne af foreningen.
9. oktober 19.30 hos Zeichner & Wiinstedt, Strandboulevarden 9: Vi starter med “Mødets Tæppe”, hvorefter Boris Zeichner fortæller om sin nylige tæppetur til New York, og Karsten Hartmann fortæller om nyerhvervelser fra de senere år, bl.a. Shahsavan og Qashqai, og fortæller om sine tæppeoplevelser.
11. november kl. 19.30 hos Zeichner & Wiinstedt, Strandboulevarden 9: Vi starter med “Mødets Tæppe”. Derefter giver Karsten Hartmann et oplæg om nomadetæppernes symboler, blandt andet med udgangspunkt i de antikke Loristan bronzer, som vi ser eksempler på. Medlemmerne opfordres til selv at medbringe nomade-effekter i bred forstand, som vi kan se og diskutere.
25. november kl. 19 besøger vi en privat samler, der viser effekter fra sin samling, både tæpper og persisk kunst som metalarbejder, iznik porcelæn, persisk keramik. mv. Nærmere info til medlemmerne. Der er begrænset plads, så arrangementet gentages til januar om nødvendigt.
Arrangementer foråret 2014
Tidligere arrangementer i foråret 2014:
27. maj holdt vi årets generalforsamling i Frivilligcenter Gentofte med italiensk middag for medlemmerne og efterfølgende auktion over tæpper og tekstiler, som medlemmerne havde medbragt.
10. april besøgte vi den kendte tæppehandler Kjeld Ottosen på Strandvejen og hørte om hans mange rejser til Iran for at købe tæpper. Han viste egne videoer bl.a. fra Qashqai-nomadernes vandringer. Bagefter gik vi rundt og kiggede på de mange – flere end 3000 – tæpper i forrretningen både ny værkstedsproduktion og sjældne antikke stykker og fantastiske silketæpper.
27. marts holdt vi en marokkansk aften hos Boris Zeichers butik på Strandboulevarden, hvor Stig Andersson, der har rejst og arbejdet i Marokko, fortalte om de marokkanske tæppetraditioner og viste eksempler fra hans samling. Boris Zeichner, der netop havde været på indkøbstur i tæppebasarerne i Marokko, fortalte om markedet i dag og viste sine nyindkøbte tæpper.
23. februar besøgte vi auktionshuset Bruun Rasmussen forud for årets første internationale auktion, hvor husets tæppeekspert Hnerik Schleppegrell fortalte om auktionens tæpper og markedet for tæpper i den dyrere ende.