Antikke nomade textiler fra Anatolien - udstilling på Svaneholms Slot.

Fotograf: Jan Andersen

1
Kelim fra Aksaray i Centralanatolien. Borterne giver rammen omkring et vindue i hvilket vises noget med uendelig udstrækning. Mønstre af denne type med ”evig udbredelse” skal udtrykke islams væsen, et univers gennemstrømmet af ubegrænset kraft. De elementer som bygger diagonalerne betragtes ofte som dobbelte Elibelinde-figurer, frugtbarhedssymboler.
2
Kelim fra Aksaray-området. Et udbredt kelimmotiv med Elibelinde-motiv.
3
Kelim fra en af stammerne omkring byen Taspinar i Centralanatolien. Kelim´en har mistet borterne. Også her kan temaet være frugtbarhed.
4
Nærfoto af kelim-tæppet fra byen Taspinar.
5
Divan-tæppe fra Kappadokia, 1700-tallet. I grotte-husene blev der udhugget lange bænke ud af klippen, som blev dækket med tykke divan-tæpper i lysende farver og tyk, glinsende uld. Tæppets metaljoner udgjorde siddepladser og angav rangordenen i familien.
6
Et fragment fra et divan-tæppe fra Kappadokia med en typisk medaljon.
7
I dette fragment fra Kappadokia fra før år 1800 får vi en bid fra englenes have, en fornemmelse af hvad en væverske har villet give sit hjem af lys, varme og blomstring.
8
Dette mønster på resterne af et divan-tæppe er kun kendt fra Kappadokia. Oprindelsen er ukendt, men stammer formentlig fra Vikingernes rejser til Kaukasus. Motivet findes i Överhogdals-tapetet fra 1000-tallet.
9
Fragmentet er fra et divan-tæppe med en ”memling” göl. Tæppet kommer fra byen Soghanli, som ligger i en dal blandt høje klipper i Kappadokia. Tæppet er fra før år 1800.